Styrketræning
Ring og bestil en gratis prøvetime (der gives ikke prøvetimer i weekenden).
I forbindelse med prøvetimen, vil der i samråd med vores instruktør blive udarbejdet et træningsprogram, som er tilegnet dine behov.
I træningscentret forefindes der et stort udvalg af træningsmaskiner, hvor man kan træne en enkelt muskel eller muskelgruppe.
I træningscentret vil der altid være personale til at hjælpe dig, når du kommer for at lave dit træningsprogram.
7 stærke fordele ved træning:
- Styrk krop og knogler
Du kan ikke alene undgå en træt ryg til hverdag, du bliver også i stand til at lave andet end puslespil med dine børnebørn, når den tid kommer. For det kræver motion, hvis du vil beholde din muskelmasse. Bevæger du dig for lidt, kan det koste dig ca. 250 g muskler for hvert tiår, efter du er fyldt 20 år. Er du til gengæld god ved dine muskler, er der stor chance for at slippe for både knogleskørhed og ondt i ryggen. - Undgå arbejdsskader
Alsidig træning i centret sikrer dig større udholdenhed. Du kan altså fortsætte i længere tid uden at blive træt. Arbejdsskader og ulykker skyldes generelt, at du er uopmærksom eller træt, så en bedre form giver dig en mere sikker hverdag. - Få mere energi
Vægttræning er sundt for kroppen, men du sover også bedre om natten, din fordøjelse bliver bedre, og du får løst op for spændinger. Det frigør samtidig energi i din krop, som straks vil bruge den til at styrke dit immunforsvar - eller til ikke
at gå i stå foran fjernsynet kl. 18.00 med lim på sofaen! - Styrk hjerte og lunger
I lang tid har man hængt sig i en skrap deling mellem træning for hjerte/lunger (aerob træning) og træning, som tilgodeser dine muskler (anaerob træning). Faktum er, at alt, hvad du foretager dig i et fitnesscenter, er godt for dit hjerte og udfordrer din vejrtrækning, selv vægttræning. Ligeledes er løbebåndet og trappemaskinen blevet så teknologiske, at du kan vælge en træningspuls, du ikke vil overstige. Det sikrer dig, at du ikke bliver svimmel eller for den sags skyld besvimer af udmattelse. Samtidig skal din puls heller ikke være så langt nede, at det er nødvendigt at varme op igen inden næste øvelse. Men begge dele kan du altså indtaste på maskinerne, så de automatisk sætter den fart, der passer til dig. - Få individuel vejledning
Redskaberne har gennemgået en stor udvikling de sidste 10 år, og hver enkelt maskine kan indstilles nøjagtigt, så instruktøren kan skræddersy et effektivt træningsprogram, der passer til lige din krop. - Få mere selvtillid
Motion giver dig et utroligt velvære. Selv om du ikke går fire buksestørrelser ned på en måned, kan det ses i dine øjne, at du træner. De er klare og stråler. Og følelsen af velvære forplanter sig snart i den måde, du går på, så din udstråling - tjaa, stråler. Og så er glæden helt i top, når du sætter dig et mål - og når det. - Træn, når det passer dig
Du slipper for at være afhængig af andres tids skema.
